Spillet vækker følelser via synssansen og sender spilleren direkte til den selvbiografiske hukommelse. Spillet stimulerer derfor nogle områder i hjernen og hukommelsen, som gør identitetsfølelsen stærkere, hvilket er særligt vigtigt når man rammes af diagnoser som demens eller hjerneskader.
Dét at brikkerne er de samme, billederne er de samme, navnene og relationerne er de samme, i hvert spil gør, at spilleren kommer til at gentage navne og relationer rigtigt mange gange, hvilket kan bidrage til at spilleren ”overindlærer”, at ”Henriette er mit barnebarn”, hvilket er vigtigt for den selvbiografiske hukommelse.
Der er ikke faste regler for, hvordan I spiller 'Mit liv i brikker', men i æsken finder du en vejledning til forskellige spilvarianter. Niveauet kan reguleres, afhængigt af spilleren, for at imødekomme den enkeltes niveau, den pågældende dag.
Det handler derfor ikke om konkurrence, eller om at gøre det rigtigt. Det handler om at spillet vækker følelser, initiativ, identitet og træner hjernen.
