Om spillet

’Mit Liv I Brikker’ er designet til at stimulere følelserne, og igennem følelserne aktivere handling.

Spillet består af en spilleplade og 3 lag af brikker. I hvert lag er der 9 brikker. De 3 lag indeholder henholdsvis Billeder, Navne og Relationer. For hver billedbrik er der dermed en matchende navnebrik og en matchende relationsbrik.

I de forskellige spillevarianter, går det så ud på at matche brikkerne i de 3 lag, således billede, navn og relation passer sammen. 

Billedet kan f.eks. portrættere en person, et dyr eller et sted der har betydet noget for modtageren af spillet. Navnebrikken vil så indeholde den/det afbildedes navn, og relationsbrikken vil beskrive relationen. Se eksemplerne nedenfor.

Når du her på siden bestiller dit spil, bliver du guidet igennem processen, så du er sikker på at få alle dine brikker klar.

Vi producerer dit spil i løbet af et par dage, og afsender det til dig.

Der medfølger spillevejledning samt din personlige "facitliste", der viser hvordan brikkerne skal matches korrekt.

TIP:

Når du bestiller spillet, skal du bruge 9 billeder med tilhørende navne og relationer.

Du behøver ikke have det hele klar for at begynde din bestilling, idet du altid kan logge ind og forsætte/færdiggøre din bestilling i dit helt eget tempo.

Ønsker du flere brikker  til dit spil, så kan du bestille ekstra sæt på bestillingssiden.

Eksempel 1

Billedbrik: Et billede af Henriette
Navnebrik: Henriettes navn
Relationsbrik: Henriettes relation til modtageren af spillet

Eksempel 2

Billedbrik: Et billede Josephine og Clara
Navnebrik: Josephine og Claras navne
Relationsbrik: Josephine og Claras relation til modtageren af spillet

Eksempel 3

Billedbrik: Et billede af Hunden Nick
Navnebrik: Nicks navn
Relationsbrik: Nicks relation til modtageren af spillet

Eksempel 4

Billedbrik: Et billede af Eiffeltårnet
Navnebrik: Stedets navn
Relationsbrik: Stedets relation til modtageren af spillet